Fanny Hill-sagen

Fanny Hill-sagen var en dansk retssag, som blev endeligt afgjort ved en højesteretsdom i 1965. Sagen drejede sig om udgivelse af en oversættelse af den britiske forfatter John Clelands roman Memoirs of a Woman of Pleasure (1749, dansk Fanny Hill. En glædespiges erindringer, 1965), som ved en tidligere dom i 1957 var blevet anset for et utugtigt skrift ifølge Straffelovens daværende bestemmelser om pornografi. Forlaget Thaning & Appel besluttede imidlertid at udgive bogen i 1964 for bl.a. at prøve, om bogen fortsat kunne anses for utugtig.

Forlæggerne blev frifundet ved alle retsinstanser, og sagen kom til at spille en vigtig rolle som murbrækker i den dengang verserende pornografidebat, der i øvrigt i 1967 førte til, at Straffelovens bestemmelse om utugtige skrifter blev ophævet.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig