Falaris, d. ca. 554 f.Kr., tyran i Akragas, nuværende Agrigento i Italien. Historien om Falaris som en særlig brutal tyran, der ristede sine ofre levende i en bronzetyr, er tvivlsom. Akragas ser ud til at have blomstret i hans regeringstid. De 148 overleverede Falaris' breve blev i 1699 af Richard Bentley påvist som et falsum fra romertiden.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.