Faidra er i græsk mytologi datter af kong Minos og er gift med Theseus. Myten om Faidra er en variant af Potifarmotivet: Faidra forelsker sig i sin stedsøn Hippolytos, som afviser hendes tilnærmelser. Som hævn beskylder hun Hippolytos for voldtægt, og Theseus, som tror hende og ikke sønnen, får Poseidon til at slå Hippolytos ihjel. Faidra begår selvmord.

Faktaboks

Etymologi

På latinsk Phaedra og dansk Fædra

Myten er grundlaget for tre store tragedier: Euripides' Hippolytos (428 f.v.t.), Senecas Phaedra (50 e.v.t.) og Racines Phèdre (1677). Herman Bangs roman Fædra (1883) skrev han selv om til skuespillet Ellen Urne (1885).

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig