Faesulae er det antikke navn på den italienske by Fiesole. Faesulae var oprindelig en etruskisk by, der i 283 f.v.t. blev erobret af romerne og stærkt ødelagt under Forbundsfællekrigen. Den var en vigtig støtte for deltagerne i den catilinariske sammensværgelse i 63 f.v.t.; se Lucius Sergius Catilina.
Faktaboks
- Etymologi
-
Navnet er en latinisering af byens etruskiske navn Viesul.
Fra byens etruskiske periode stammer en del grave. Bymuren og det ældste tempel er fra 200-tallet f.v.t.; dog er templet ombygget efter Catos ødelæggelse i 90 f.v.t. De velbevarede rester af teatret og termerne stammer fra den augustæiske tidsalder.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.