Fabricius, (lat. 'smed'), danske slægter. Den største slægt nedstammer fra gårdmand Rasmus Smed (d. 1650) fra Finstrup på Fyn og er spredt over hele Danmark. Til denne hører bl.a. historikerne Adam (1822-1902) og Knud Fabricius, far og søn, samt teologen, zoologen og sprogforskeren Otto Fabricius, hans sønnesøn, komponisten Jacob Christian Fabricius, og endelig matematikeren Frederik G. Fabricius-Bjerre og komponisten Bent Fabricius-Bjerre.

Zoologen Johan Christian Fabricius og juristen Christian Albrecht Fabricius tilhører en sønderjysk slægt Fabricius.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig