FO

FO, Frit Oplysningsforbund, landsdækkende oplysningsforbund, oprettet i 1952 af Det Radikale Venstre med det formål især at udbyde aftenhøjskolefag for derigennem at styrke den mellemfolkelige forståelse.

I 1958 begyndte FO på forsøgsbasis at udbyde enkeltfagsundervisning for voksne i 8.-, 9.- og 10.-klasses-fag og fra 1968 også i hf-fag. Denne del af oplysningsarbejdet, som i samarbejde med AOF, LOF og FOF blev til Oplysningsforbundenes Forberedelseskursus, blev i 1978 overtaget af amterne. FO så det som en af sine særlige opgaver at udvikle folkeoplysningen på småøerne.

FO fusionerede i 2004 med Dansk Husflid under navnet NETOP. FO har siden været navn på enkelte lokale forbund. NETOP ændrede i 2014 navn til Fora.

Se også fritidsundervisning og oplysningsforbund.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig