FDB-møbler, J25B
En af de mest kendte stole fra FDB's møbelprogram, J25B, tegnet af Børge Mogensen.
Af .
Licens: CC BY NC SA 4.0

FDB-møbler var navnet på en møbelvirksomhed, ejet af FDB, som 1942-1980 designede, producerede og markedsførte en række møbler, hvoraf mange i dag har klassikerstatus. Virksomheden og særligt mange af de tidlige møbler fra årene 1945-1960 står i dag centralt som en succeshistorie i fortællingen om dansk designs guldalder. I dag er brandet relanceret af Coop.

FDB-møblers historie

Allerede fra ca. 1900 samarbejdede FDB møbler med Tarm Stole- og Møbelfabrik om produktion af traditionelle møbler og boligindretning, som solgtes gennem de danske brugsforeninger.

Selvom FDB allerede i løbet af 30'erne begyndte at producere møbler med mere forenklede former, var det først med ansættelsen i begyndelsen af 1940'erne af en række unge møbelarkitekter, blandt andet Steen Eiler Rasmussen, Hans Wegner og Børge Mogensen, der blev sat skub i udviklingen af et funktionalistisk inspireret industrielt møbelprogram. De fik til opgave at skabe brugsmøbler, "stilfærdige af ydre" og "uden dekoration for dekorationens skyld", til overkommelige priser.

I 1942 blev FDB-møbler etableret som en møbeltegnestue under FDB’s arkitektkontor, under ledelse af den da nyuddannede 28-årige Børge Mogensen. De første møbler under varemærket FDB-møbler kom på markedet i 1945 efter salgsfremstød i FDB's medlemsblad Samvirke og reklamefilmen En lys og lykkelig fremtid, som fx blev vist til generalforsamlinger i landets brugsforeninger. Med erhvervelsen af Tarm Stole- og møbelfabrik i 1947, tog FDB-møbler kontrol over alt fra produktion til markedsføring og logistik.

Børge Mogensen fratrådte som leder i 1950. Blandt hans efterfølgere var Poul M. Volther, Ejvind A. Johansson og Jørgen Bækmark.

Stilmæssigt var møblerne orienteret mod den internationale designmodernismes nedtonede udtryk, men samtidig farvet af den danske Kaare Klint-skoles fokus på håndværksmæssige detaljer og forsimpling af eksisterende eller historiske møbeltyper. Det kom på den ene side til udtryk i firmaets enkeltstående møbler, fx de shaker-inspirerede borde eller nyfortolkningen af den engelske Windsorstoletype. På den anden side var særligt Børge Mogensens møbelsystemer, med reoler og elementer, der kunne kombineres på et utal af måder, udtryk for en for sin tid radikal modernisme. Under 2. Verdenskrig var det samtidig en nødvendighed at anvende lokalt tilgængelige, lysere træsorter som bøg og fyr og eg, selvom mange af samtidens kendte danske møbelarkitekter foretrak importerede materialer som teak eller palisander. På trods af, at det i de første år ofte var mørkbejdsede udgaver af møblerne, man solgte, blev de lyse træmøbler stildannende.

I 1950’erne og 1960'erne fik møbelprogrammet relativt stor udbredelse i Danmark, særligt når man sammenligner med datidens øvrige mere eksklusive designer-møbler, som langt henad vejen var rettet mod eksportmarkedet. Dette kan tilskrives FDB's fintmaskede distributionsnetværk af brugsforeninger og den direkte kontakt med medlemmerne, fx gennem Samvirke. Endvidere solgtes FDB-møbler gennem en række butikker og varehuse rundt omkring i landet, hvor man kunne bese og bestille møblerne.

I løbet af 1970'erne gik FDB-møblerne dog helt af mode. Ligesom andre funktionalistiske møbler, blev de, trods gode intentioner, af den brede befolkning anset som for smagsopdragende, ligesom det er diskutabelt, om møblerne nogensinde var prismæssigt overkommelige. En anonymt designet pindestol fra andre danske møbelfabrikanter kunne i 1940'erne fx koste 2,50 kr, mens en stilmæssigt sammenlignelig stoletype fra FDB-møbler kostede 8 kr. Det er derfor ikke underligt, at FDB-møbler i sin markedsføring slog på, at kvaliteten var højere og at møblerne dermed skulle ses som en langtidsinvestering, ligesom man fra 1948 tilbød sine kunder afdragsordninger, selvom FDB's ledelse oprindeligt havde været imod denne form for gældssættelse af forbrugeren.

Tegnestuen ophørte i 1968 og i 1980 stoppede produktionen helt med lukningen af fabrikken i Tarm. Coop frasolgte i 2003 helt rettighederne til møblerne og lukkede den sidste FDB-møbler-butik.

FDB-møbler i dag

I dag har Coop generhvervet sig rettighederne til nogle af de tidlige møbler. Fra 2013 blev de, sammen med nye møbelserier, boligtilbehør og keramik, relanceret under navnet FDB-møbler. Møblerne bliver produceret i Letland. Salg og distribution sker via hjemmeside og i en kæde af butikker i blandt andet København, Vejle, Gilleleje, Aalborg og Aarhus. Andre virksomheder, som HAY og Fredericia Furniture, har også haft succes med relancering af tidligere FDB-møbler. Især FDB-møbler trækker dog tydelige referencer tilbage til den oprindelige virksomhed gennem sin branding.

Litteratur

  • Dybdahl, L. (2017). Det danske møbelboom 1945-1975. Strandberg Publishing.
  • Hansen, P. H. (2014). En lys og lykkelig fremtid: historien om FDB-møbler, Albertslund: Samvirke/Strandberg Publishing.
  • Kaiser, B. (1992). Den ideologiske funktionalisme, København: Gads forlag.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig