FC Rubin Kazan, Football Club Rubin Kazan, russisk fodboldklub, stiftet 1958 i Kazan under navnet Iskra. Klubben skiftede i 1964 navn til sit nuværende; 1992-93 hed den Rubin-TAN.

FC Rubin Kazan formåede aldrig at nå den bedste række i Sovjetunionen, men rykkede i 2003 op i den bedste russiske række. Klubben kvalificerede sig samme år til UEFA Cuppen, en bedrift den gentog i 2005.

I 2008 og 2009 vandt FC Rubin Kazan det russiske mesterskab og kvalificerede sig til Champions League, hvor klubben formåede at nå gruppespillet. 2012 vandt FC Rubin Kazan den russiske pokalturnering.

FC Rubin Kazan har hjemmebane på Kazan Arena fra 2013, der har plads til ca. 45.000 tilskuere.

FC Rubin Kazans hjemmeside

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig