FC Girondins de Bordeaux, Football Club des Girondins de Bordeaux, FCGB, Bordeaux, fransk fodboldklub, stiftet 1881 i Bordeaux. Klubben havde til at begynde med flere sportsgrene på programmet, bl.a. gymnastik og skydning, og fra 1910 også fodbold. I 1936 blev fodboldholdet professionelt, og i 1940 fusinerede klubben med en anden lokal klub, AS Port.

1941 vandt Girondins de Bordeaux den franske pokalturnering, som den har vundet seks gange, senest 2013. Klubben har vundet det franske mesterskab seks gange, senest i 2009.

På europæisk plan har Girondins de Bordeaux vundet UEFA Intertoto Cuppen i 1995, været finalist i UEFA Cuppen 1996 og i 2010 nåede den kvartfinalen i Champions League.

Girondin de Bordeaux har hjemmebane på Stade Chaban Delmas, der har plads til 34.500 tilskuere.

Klubben har haft danskerne Bent Jensen (f. 1947) 1970-72, Niels Christian Holmstrøm (f. 1947) 1975, Jesper Olsen (f. 1961) 1989-90 og Jacob Friis Hansen (f. 1967) 1995-96 i truppen.

Girondins de Bordeauxs officielle hjemmeside

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig