Faktaboks

F.J. Billeskov Jansen

Frederik Julius Billeskov Jansen

Født
30. september 1907, Hvidbjerg, Thy
Død
21. juni 2002, Frederiksberg

F.J. Billeskov Jansen tegnet af Hans Bendix ved en litterær doktordisputats, parat til deltagelse i spillet på den akademiske tumleplads. Selv har Billeskov Jansen skrevet en munter analyse af de lærdes disput og drabelige slagsmål i Holbergs Peder Paars.

.

F.J. Billeskov Jansen var professor i dansk litteratur ved Københavns Universitet i årene 1946-1977. Han var gennem seks årtier en institution i dansk litteraturforskning og -formidling, både en fornyer og en traditionens vogter.

Den koncentrerede forsker

Billeskov Jansen blev i 1932 cand.mag. i dansk og fransk fra Københavns Universitet, og efter nogle år som seminarie- og officersskolelærer var han dansk lektor ved Sorbonne-universitetet i Paris 1938-1941.

Sideløbende opbyggede han målbevidst en forskning med afhandlinger om ældre fransk og dansk litteratur, og ikke mindst påbegyndte han hvad der skulle blive en livslang Ludvig Holberg-beskæftigelse med et kildeoplyst genrestudium i Holberg som Epigrammatiker og Essayist 1-2, (1938-39). Det første bind var en doktordisputats, som blev fulgt op af omfattende kommenterede udgivelser af Holberg-tekster, og det samlede værk lagde ny grund for dansk Holberg-forskning.

Inspireret af 1930'ernes strukturalisme og mere formal-systematiske tilgange udformede han i Poetik I-II (1941-1945, mange senere udgaver) teorier om litterære værkers væsen og værdi, idet både æstetisk-psykologiske kategorier og grundmotiver giver principper for tilegnelse og analyse. Denne tilgang førtes med over i en særlig genreorienteret og dermed anderledes inddelt litteraturhistorie Danmarks Digtekunst I-III (1944-1958, genudgivet i 1964).

Han vakte hermed opmærksomhed ud over landets grænser, ligesom han selv var medgrundlægger af et internationalt orienteret tidsskift Orbis litterarum (1943- ). Billeskov Jansen blev således en markant del af en igangværende fornyelse for det støt stigende antal dansk-studerende, da han i 1941 blev docent og derefter i 1946 professor i København.

Den bredere fagmand

Indtil da havde Billeskov Jansen holdt sig strikt til metodeopbyggende forskning og til alene historiske studier. Han fortsatte med afhandlinger og videnskabelige udgivelser, men med professorautoriteten erobret åbnede han sig – også i tidens følge – dels mod andre sider af faget, dels mod et bredere publikum og dels mere mod samtiden. Han skrev kronikker og essays (men ikke egentligt anmeldelser) i dagblade og almenkulturelle tidsskrifter, bl.a. en samling udgivet i Inderlighed og klarhed (1948), udgav tekstudvalg med introduktioner til nye målgrupper, skrev i teaterprogrammer og folkebibliotekspjecer og interesserede sig for aftenskole.

Særligt greb han efterkrigstidens nye stærkt litterære interesse for filosoffen Søren Kierkegaard og bidrog både med kronikker, en pædagogisk vejledning Hvordan skal vi studere Søren Kierkegaard? (1949 og 1952 – i det nyoprettede forfatterselskabs Populære Skrifter) og et kyndigt tekstudvalg for nye læsere. Han forbandt lærdom og metode med interesse for personligt læser-udbytte og tidens eksistentialistiske strømning – her kom befolkningen før universitetet!

Den brede litteraturoplysning fortsatte han som central figur i Politikens Forlags store succeser med først Dansk litteraturhistorie 1-4 (1964-1966, forøget 1-6, 1976-1977) og dernæst Verdenslitteraturhistorie 1-12 (1971-1974) samt med et stort tekstkritisk udvalg Den danske Lyrik I-IV (1961-1966, forøget udgave I-V, 1986-87).

Han placerede sig som etableret autoriet, med støt mere rummelighed og bredde i forskning og formidling, specialist i 1700-tallet, polyhistor, latinist med interesse for efterkrigstids-modernismen. I det voksende og efterhånden fløjdelte dansk- og litteraturfag samlede han dog ikke i samme grad som sine professorkolleger yngre forskere omkring sig. Med sin position og form fremstod han også som repræsentant for det professoruniversitet, som studenteroprøret reagerede på, hvorfor han og 1970'ernes nye marxisme og fagkritik stødte sig voldsomt på hinanden.

Den aktive pensionist

Billeskov Jansen
Portræt fra 2001 af den dengang 94-årige Billeskov Jansen, der holder et billede af sig selv fra sin studietid på Regensen.
Billeskov Jansen
Byline: Thomas Borberg/Politiken/Ritzau Scanpix.

Efter sin fratræden fortsatte Billeskov Jansen ufortrødent sin faglig aktivitet og fik et otium længere og mere produktivt end de fleste. Han underviste og holdt værdsatte foredrag, var sekretær og redaktør i Det Danske Akademi – medlem siden 1967, og vedblev med sit lange virke i litterære og kulturelle selskaber, bl.a. Holberg-Samfundet og Søren Kirkegaard Selskabet.

Han skrev monografier om Henrik Pontoppidans (1980) og Gustav Wieds (1997) forfatterskaber og en populært sigtende oversigtsbog i ét bind Verdenslitteratur (1982); han udsendte flere samlinger af artikler og essays, bl.a. nye Holberg-studier (1999) og kapitler om dansk videnskabshistorie samt et bind med erindringsbidrag Læsefrugter : fra et langt livs erfaringer med litteraturen (1995).

Billeskov Jansen hørte til de betydelige danske litteraturfagfolk i 1900-tallet; med bredde og nysgerrighed, lærdom og myndighed var der 67 år mellem første tidsskriftafhandling og sidst udgivne artikelsamling. Som respekteret initiativtager og organisator var han med mange steder og satte med støt stigende generøsitet præg på mange roller inden for forskning og formidling.

Han blev indvalgt i Videnskabernes Selskab i 1957, havde mange tillidsposter og modtog talrige hædersbevisninger, foruden flere æresdoktorater bl.a. Holberg-Medaljen i 1958, Ingenio et arti i 1989 og Georg Brandes-prisen i 1992.

Læs mere i Den Store Danske

Litteratur

Københavns Universitet 1479-1979, IX,2, 1979, G.E.C. Gads Forlag.

F.J. Billeskov Jansen: Læsefrugter: fra et langt livs erfaringer med litteraturen, 1995, Munksgaard/Rosinante.

Det er forbudt at kede sig. En rejse med F.J. Billeskov Jansen 1907-2002, (red. J Billeskov Jansen og H. Hertel), 2003, C.A. Reitzel.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig