F.C. Dahlmann, Friedrich Christoph Dahlmann, 1785-1860, tysk historiker og politiker, professor i Kiel 1813-29, Göttingen 1829-37 og Bonn 1842-60. Dahlmann virkede i Kiel uden held for genoplivelse af den holstenske stænderforfatning på grundlag af Det Slesvig-holstenske Ridderskabs traditionelle privilegier; dermed blev han Slesvig-holstenismens åndelige fader. I 1833 var han med til at udarbejde den hannoveranske forfatning, men landsforvistes i 1837 pga. protester mod dens ophævelse. Under Martsrevolutionen 1848 bidrog Dahlmann afgørende til udformningen af forfatningsudkastet, men da drømmen om et samlet preussiskledet Tyskland brast, trak han sig ud af politik. Hans hovedværk er Geschichte von Dänemark, 1-3 (1840-1843).
F.C. Dahlmann
Faktaboks
F.C. Dahlmann
- Født
- 1785
- Død
- 1860
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.