F, f - bogstav

F, f er det sjette bogstav i alfabetet.

Oprindelse

Tegnet F stammer fra det græske bogstav ϝ, benævnt wau eller digamma, som angav lyden w. Bogstavet wau indgik ikke i det joniske alfabet, der senere blev det græske standardalfabet, hvorimod det fandtes i det vestgræske, hvorfra romerne fik deres skrift. Romerne overtog digamma og brugte det med lydværdien [f], en lyd, som oprindelig ikke fandtes på græsk. Denne lyd udvikledes senere af det aspirerede p, som blev angivet med bogstavet fi, Φ, φ. Romerne overtog ikke bogstavet fi, men skrev det i græske låneord med ph, fx philosophia 'filosofi'.

Udtale

I dansk udtales f i almindelighed som en ustemt labiodental frikativ [f], fx finde, kaffe, hof. Som variant forekommer [v] i sfinks, sfære, sfærisk. Præpositionen af udtales [a] uden konsonant, men som førsteled i sammensætninger er udtalen diftongen [ɑw], fx afgøre, afkrog, afsides. Skrivemåden af, af- er et levn fra gammeldansk; siden ca. 1700 har diftonger med [w] i alle andre ord været skrevet med v, fx hav, kniv, lov, tyv.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig