Fürstenbergporcelæn

Fürstenbergporcelæn, porcelæn fra fabrikken på slottet Fürstenberg ved Weser ca. 60 km nord for Kassel, grundlagt 1747 af hertug Karl 1. af Braunschweig.

Produktionen begyndte 1753 under administrativ ledelse af forstmanden Johann Georg von Langen og blev kendt for sin høje kvalitet, omfattende stel og vaser med fremragende maleri, men også for figurer, bl.a. portrætbuster og -relieffer i biskuit.

Blandt de bedste kunstnere var modellørerne Simon Feilner (aktiv 1753-68) med commedia dell'arte-figurer, A.C. Luplau, der virkede i Fürstenberg 1759-76, derefter til sin død i 1795 i København, og J. Desoches (aktiv 1769-74).

Fabrikken i Fürstenberg havde stor indflydelse på Den Kongelige Porcelainsfabrik i København; den har stadig til huse i sit oprindelige domicil. Se også porcelæn.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig