Faktaboks

Førslev Kirke
Sogn
Førslev Sogn
Provsti
Næstved Provsti
Stift
Roskilde Stift
Kommune
Næstved Kommune
Førslev Kirke

Førslev Kirke står i blank mur med synlige sten med røde tegltage, men murene var tidligere dækket af puds. Foto: 2007.

Førslev Kirke
Af .
Førslev Kirke

Førslev Kirke har et romansk kor og et skib opført i rå og kløvede marksten. I senromansk tid er skibet forlænget mod vest. Omkring år 1500 har kirken fået en forlængelse mod øst og tårnet i vest, mens kapellet er fra omkring år 1600. Foto: 2007.

Førslev Kirke
Af .

Førslev Kirke er en sognekirke, der ligger lige syd for Førslevgård Gods, 14 kilometer nordvest for Næstved.

Kirkegården

Kirkegården er omgivet af en mur af gule fabrikssten undtagen mod nord, hvor der er et stykke af den middelalderlige mur af munkesten bevaret. Kirkegårdens hovedindgang er en køreport mod øst.

Kirkebygningen

Kirken har et romansk kor og skib opført i rå og kløvede marksten. I senromansk tid er skibet forlænget mod vest. Omkring år 1500 har kirken fået en forlængelse mod øst og tårnet i vest, mens det nordlige kapel er fra omkring år 1600.

Danske kirker ligger normalt stik øst-vest, men i Førslev Kirke afviger orienteringen en del mod nord. Kirken står i dag i blank mur med synlige sten med røde tegltage, men murene var tidligere dækket af puds.

I skibet har der oprindeligt været en dør mod syd og en mod nord, og de er begge muret til men stadig synlige. Skibet har oprindelig haft tre vinduer i hver langmur, og flere af disse er bevaret i tilmuret stand. Korets romanske vinduer, et i hver af sidemurene, er muret om og endnu i brug.

I senromansk tid forlængede man skibet mod vest. Det var i den forbindelse, at man murede de oprindelige døre til og brød nye længere mod vest.

Omkring år 1500 rev man korets gavl og apsis ned, og koret blev forlænget mod øst med munkesten og nogle granitkvadre. Her lavede man en fladbuet præstedør på nordsiden og et fladbuet vindue på sydsiden, som i dag er muret til. Østgavlens dekoration af blændinger, dvs. dekorative murnicher, er delvis forstyrret ved opsætningen af den senere, glatte gavlkam med en lille tinde. Korets forlængelse er sløret af, at den i nyere tid er blevet afskærmet med en skillevæg, så tilbygningen kan bruges som sakristi.

Omtrent samtidig med korets forlængelse er tårnet opført af forskelligt farvede munkesten blandet med granitkvadre. Oprindeligt var der en dør mod nord, men den er i dag muret til, og i dag bruges en nyere dør mod vest, da tårnrummet fungerer som våbenhus. Under taget er der par af glamhuller til klokkernes lyd, og den bevarede østgavl har små blændinger. Vestgavlen er muret om, ligesom østgavlens kam med den lille tinde.

Nordkapellet lader til at være blevet opført omkring år 1600 som gravkapel for Førslevgårds ejere. Det er nu muret om med moderne munkesten. I nordgavlen er der et stort, oprindeligt og nu tilmuret fladrundbuet vindue, mens de spidsbuede vinduer i øst og vest er fra 1892. Gavlen er helt glat.

I 1892 restaurerede arkitekt Gotfred Tvede kirken. Her blev der indsat store, rundbuede vinduer, det ydre blev skalmuret og nyfuget, og det indre blev pudset glat. Det var angiveligt i denne anledning, at skibet fik fornyet sine trappefriser.

Inde i kirken er væggene kalket hvide. Rummet bærer præg af de murede, hvælvede lofter. Koret blev overhvælvet i anden halvdel af 1300-tallet, mens skibet omkring år 1500 fik tre forskellige hvælv med stjernehvælv i østfaget, halvt stjernehvælv i midterfaget og 8-ribbet hvælv i vestfaget. Tilbygningerne fik hvælv i forbindelse med deres opførelse, som i nordkapellet blev et ottedelt krydshvælv.

Den runde triumfbue mod koret er oprindelig, mens der fra tårnet ind til skibet er en spidsbuet åbning, som er muret til, og som den moderne dør er anbragt i.

Kalkmalerier

Førslev Kirke

Kalkmaleri i Førslev Kirke. "Noli me tangere". Her ses kvinderne ved graven. Foto: 2007.

Førslev Kirke
Af .
Førslev Kirke

Kalkmalerier udført af Næstvedværkstedet. Her er afbildet Kristi himmelfart. Foto: 2007.

Førslev Kirke
Af .
Førslev Kirke

Kalkmaleri i Førslev Kirke. Her ses ribbekryds. Foto: 2007.

Førslev Kirke
Af .

To udsmykninger i koret fra henholdsvis år 1200 og 1380 vidner om, hvordan koret har været udsmykket gennem flere hundrede år. Den tidligste, romanske udsmykning ses på korbuen af Kristus, som strækker sine hænder ud mod to figurer, og på korets nordvæg af Jesu barndomshistorie.

Den senere, gotiske dekoration er udført af Næstvedværkstedet. Her er afbildet Kristi opstandelse og himmelfart.

Inventar

Af inventar fra middelalderen er der bevaret en gotlandsk døbefont af kalksten fra 1300-tallet. Den ottekantede kumme har på siderne relieffer af Olav den Hellige med økse og rigsæble, et symmetrisk stillet løvepar, række af arkader med trekløverformede buer og mandshoveder, arkade og et brystbillede af et menneske. Foden er ottesidet med rundstave, dvs. et profileret bånd, langs kanterne og nedadtil stærkt udsvajet.

På nordvæggen i skibets vestfag hænger der et korbuekrucifiks fra renæssancen. Korstræet er udskiftet.

Altertavlen er et arbejde i rig bruskbarok med forvredne og bevidst monstrøse ornamenter. Den er fra midten af 1600-tallet, og den er beslægtet med Abel Schrøders arbejder. Storfeltet flankeres af to søjlepar. I sidefelterne, der er formede som høje, slanke nicher med muslingeskal-afslutning, står figurer af Moses og Johannes Døberen. I storvingerne står der to småbørn. På gesimsen ovenover står de fire evangelister. Nederst er der i fodstykket et nadverbillede, mens topstykkets maleri forestiller Kristi gravlæggelse og i baggrunden Jonas og hvalfisken. Det store maleri i midten er fra omkring år 1700 og viser Kristus hos Martha og Maria.

Prædikestolen svarer til altertavlen og er sikkert et arbejde af samme mester. I fagene er der arkader, som er helt opløst i barokslyng. Heri står Kristus med verdenskuglen, og de fire evangelister med deres attributter, dvs. særlige kendetegn. Den øvrige udsmykning viser bl.a. et reliefskåret dobbeltvåben for Sivert Beck (1566-1623) og Lisbet Bille (1576-1656), Kristi dåb og en figur af den velsignede Gud Fader.

Kirkens bænke er åbne og med nye dele, men en del har gamle gavltoppe fra 1653. 34 af gavltoppene har kerubhoveder omgivet af barokornamentik. De andre topstykker er noget større og har udskårne våben.

Gravminder

I tårnrummet er der to gravsten. Den første er fra år 1544. Det er en figursten over Joachim Beck og hustru, Anna af Ravensberg (død 1573). Midt på Stenen er de afdøde fremstillet i fuld figur. Han er våbenklædt, mens hun er i dragt med pufærmer. Langs randen ses fjorten anevåben i runde medaljoner. Stenen er angiveligt et arbejde fra Morten Busserts værksted.

Den anden er en figursten over Lave Beck og hans hustru, Ageta Grubbe. Begge de afdøde ses i fuld figur. Også han er våbenklædt, og hun står i enkedragt. De står under en portal, på hvis pilastre der er seksten anevåben. Gravstenen er vist et arbejde fra Roskilde.

Der er desuden adskillige kisteplader bevaret fra årene mellem 1623 og 1770.

Læs mere i Den Store Danske

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig