Fødselsanstalten i Jylland, institution for fødende kvinder, oprettet som statsinstitution i 1908. Bygningerne i palæstil blev indviet i 1910 og senere udvidet flere gange. Fødselsanstalten modtog patienter uanset bopæl og fungerede efter oprettelsen af det medicinske fakultet i Århus som universitetsafdeling. Den blev i 1970 overført til Århus Amt og indlemmet i Århus Kommunehospital. I 1996 blev fødeafdelingen sammen med gynækologisk afdeling overflyttet til Skejby Sygehus og indgår nu i Region Midtjyllands sygehusvæsen.

Bygningerne huser derefter Det Sundhedsvidenskabelige Fakultets Medicinske Bibliotek og Uddannelsescenter.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig