Första Kammaren, den svenske rigsdags "overhus" 1867-1970, valgt af lokale myndigheder, landstingene og de større byers råd ved indirekte valg. Fra 1921 fornyedes Första Kammaren med 1/8 hvert år. Det var i princippet ligestillet med Andra Kammaren, som var valgt ved direkte valg, og blev i mange år anset for en konservativ højborg. Första Kammaren blev afskaffet med indførelsen af etkammersystemet i 1971.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.