Færøerne - forhistorie

Artikelstart

Færøerne - forhistorie, De ældste arkæologiske vidnesbyrd om fast bosættelse på Færøerne dateres til anden halvdel af 800-t.

Udgravninger i Kvívík, Fuglafjørður og Leirvík har vist, at landnamsbønderne boede i treskibede langhuse af træ, og at husene var omgivet af en beskyttende mur af sten og jord eller udelukkende af tørv. Fra udmarken kendes små sæterbygninger, fx ved Argisbrekka.

Færøerne formodes at være koloniseret fra Vestnorge, desuden ses angloirske indslag i smykkematerialet. Der kendes to hedenske gravpladser med stensatte grave fra hhv. Tjørnuvík og Sand.

De ældste vidnesbyrd om kirkebyggeri fra 1000-1100-t. er afdækket i Sand bygd. Som i andre dele af Norden skete der en bebyggelsesekspansion i tidlig middelalder.

Læs mere om Færøernes historie eller om Færøerne i øvrigt.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig