Færøerne - det politiske system

Færøerne - det politiske system, Færøerne var fra 1035 et norsk skatteområde, indtil de i 1380 sammen med Norge blev en del af det danske rige. 1816-1948 var Færøerne et dansk amt, og med Junigrundloven af 1849 fik Færøerne to valgte repræsentanter til Rigsdagen, en til Folketinget og en til Landstinget. Med Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1953 fik Færøerne to folkevalgte medlemmer af Folketinget, der siden har forsøgt at have et godt forhold til de siddende danske regeringer og fremme færøske interesser.

1852-54 fik Færøerne et folkevalgt amtsråd under navn af Lagtinget, der også blev anvendt om Færøernes øverste forsamling i middelalderen. I 1872 indførtes et kommunesystem, som i 1997 omfatter 49 primærkommuner.

Fra ca. 1909 blev Lagtinget splittet pga. en national politisering om mere selvstændighed, repræsenteret ved Sjálvstýrisflokkurin (Selvstyrepartiet), eller nær tilknytning til Danmark, repræsenteret ved Sambandsflokkurin (Sambandspartiet). I 1920'erne opstod tillige en socio-økonomisk delingslinje i færøsk politik først med Javnaðarflokkurin, Det Færøske Socialdemokratiske Parti, og senere med et borgerligt parti, Fólkaflokkurin (Folkeflokken). Trods senere mere radikale partidannelser på fløjene, fx Tjóðveldi (Republikanerne), der har stillet krav om egentlig selvstændighed, er det stadig i 1990'erne det nationalpolitiske og de socio-økonomiske spørgsmål, der er dominerende i færøsk politik. I ofte konfliktfyldte partipolitiske koalitioner har færingerne siden 1948 styret mod de to mål, der har været politisk enighed om: at blive en nordisk velfærdsstat og at få et effektivt fiskerierhverv.

Læs mere om Færøerne.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig