Fællesrepræsentationen for Dansk Industri og Haandværk

Fællesrepræsentationen for Dansk Industri og Haandværk var en forening stiftet i 1879 ved sammenslutning af lokale håndværker- og industriforeninger med det formål at varetage håndværks- og industriinteresser.

Den løst organiserede forening var opdelt i landsdelsorganisationer med afdelinger for Jylland, Øerne og København. I løbet af få år blev de fleste håndværker- og mesterforeninger medlemmer af sammenslutningen, men voksende spændinger medførte, at der fra begyndelsen af 1890'erne blev dannet nye organisationer med henblik på et mere målrettet arbejde med løn- og arbejdsmarkedsspørgsmål, blandt andet Dansk Arbejdsgiverforening og Industrirådet.

Organisationen, der periodevis alene blev tegnet af markante formænd som porcelænsdirektør Philip Schou og fabrikant Axel Meyer (1846-1914), gjorde i årene fra 1879 en stor indsats for at opnå bedre forhold for rejsende håndværkere samt for organisering af svendeprøver, oprettelse af tekniske skoler og gennemførelse af håndværker- og industriudstillinger, ligesom den i nogle år udgav Dagblad for Industri og Haandværk.

Forud for rigsdagsvalgene i 1918 søgte Fællesrepræsentationen for Dansk Industri og Haandværk at etablere sig som politisk parti under navnet Erhvervspartiet, men den opgav sit engagement på grund af indre splid. Derimod spillede organisationen en positiv rolle ved integreringen af de sønderjyske håndværkere efter Genforeningen. Som en reaktion på organisationens manglende slagkraft stiftedes i 1940 organisationen Haandværksraadet. I 1950 blev de to organisationer sluttet sammen og fortsatte under navnet Håndværksrådet.

Læs mere i Den Store Danske

Læs mere i Dansk Biografisk Leksikon

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig