Ezra

Ezra var en jødisk reformator, om hvem de gammeltestamentlige skrifter Ezras Bog og Nehemias' Bog beretter.

Ezra, der præsenteres som en skriftlærd jøde af præsteslægt, levede blandt de eksilerede jøder i Babylon; han var i gunst hos perserkongen Artaxerxes, der bemyndigede og udrustede ham til at rejse til Jerusalem for dér at reformere det jødiske samfundsliv og tempelkulten. Tidspunktet for denne rejse sætter nogle forskere til 458 f.Kr., andre til 398 f.Kr. Hvis den sidste tidsfæstelse er den rette, må Ezra ses som en viderefører af Nehemias' reformvirksomhed. I Nehemias' Bog berettes om Ezras fornyelse af løvhyttefesten (sukkot) med oplæsning af "Moses' lov". Et vigtigt punkt i Ezras reformværk er forbud mod ægteskab mellem jøder og hedninge.

Skriftet Ezras Bog i Det Gamle Testamente har en kompliceret tilblivelseshistorie. Det falder i to hovedafsnit: Kap. 1-6 skildrer den jødiske menigheds liv efter hjemkomsten fra Babylon, mens kap. 7-10 redegør for Ezras reformværk, delvis i jegform.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig