Faktaboks

Ezer Weizman

Familienavnet er Weizmann, men Ezer Weizman kaldte sig Weizman med ét n i overensstemmelse med translitteration fra hebraisk.

Født
15. juni 1924, Tel Aviv
Død
24. april 2005

Ezer Weizman var en israelsk politiker, der var præsident 1993-2000; nevø af Chaim Weizmann.

Ezer Weizman tjente efter staten Israels oprettelse i 1948 i Israels luftvåben, 1958-1966 som dets chef. 1966-1969 var han vicestabschef, hvorefter han blev politiker for Herut, senere Likud. Weizman var forsvarsminister 1977-1980. I 1980 brød han med Likud på grund af dets manglende fleksibilitet i fredsprocessen med Egypten. Han dannede i 1984 sit eget parti, som i 1986 indgik i Det Israelske Arbejderparti.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig