Exsulanskalk, ældre betegnelse for et op til 30 cm tykt kalkstenslag blottet i Øle Å og i Læså på Sydbornholm. Exsulanskalk har ikke noget officielt navn i overensstemmelse med de nugældende nomenklaturregler.
Faktaboks
- Etymologi
- Laget er navngivet efter trilobitarten Ctenocephalus exsulans.
Kalkstenen, der er fra Mellem Kambrium (ca. 520 mio. år før nu), er grå og indeholder fossiler, især mange trilobitter og brachiopoder. Et lignende lag findes i Sydsverige. Den er visse steder i Læså forvitret til et 15-40 cm tykt lysegråt lerlag, som tidligere benævntes Kalbyler, men i dag er uden officielt navn.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.