Expressen

.

Expressen, svensk avis, grundlagt 1944 som Bonnierkoncernens eftermiddagsavis i Stockholm. Expressen var oprindelig talerør for Folkpartiet, men med Christina Jütterströms (f. 1940) overtagelse af chefredaktørposten i 1995 erklærede avisen sig uafhængig af partipolitik. Den har vundet mange journalistpriser for afslørings- og kampagnejournalistik og har fastholdt en almen nyheds- og kulturreportage i højere grad end de øvrige eftermiddagsaviser i Sverige. Expressens hverdagsoplag er 183.000 (2013).

Avisens hjemmeside

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig