ExoMars

Den 14. mars 2016 opsendtes den første rumsonde i ExoMars-programmet af en russisk Proton-raket fra Bajkonurkosmodromen. Rumsonden består af kredsløbsfartøjet Trace Gas Orbiter (TGO) og landingsmodulet Schiaparelli. Den er opkaldt efter den italienske astronom Giovanni Schiaparelli (1835-1910), der observerede Mars og blev kendt for sine markante linjer (canali) på marsoverfladen.

19.10.2016 når rumsonden Mars. Tre dage før kobles Schiaparelli fra og lander i Meridiani Planum (en hæmatitslette hvor NASA’s marsrobot Opportunity kører rundt) i støvstormssæsonen. De meteorologiske instrumenter er i brug under nedturen og efter landingen skal den støvrige luft analyseres. Schiaparellis batterier forventes at virke i otte marsdage.

TGO skal gå i et 400 km højt kredsløb. Den europæiske Mars Express opdagede metan i marsatmosfæren, og TGO har instrumenter med til at spore kilderne til metanet. Den har også et optisk stereokamera til at finde egnede landingssteder for fremtidige landingsfartøjer.

I maj 2018 skal den anden rumsonde i ExoMars-programmet opsendes med en Protonraket. ExoMars Rover er en sekshjulet, soldrevet robot på 200 kg. Det vigtigste instrument er et 2 meter langt bor til at hente prøver op med. Den ultraviolette stråling på Mars er hård ved livsformer, så dernede er der større sandsynlighed for at finde eventuelt marsiansk liv. Roskosmos skal bygge kapslen med varmeskjoldet, og ESA skal bygge robotten og den del af rumsonden, der er aktiv på rumflyvningen mellem Jorden og Mars.

• ESA
• Roskosmos
• NASA

• ESA’s hjemmeside om Trace Gas Orbiter.
• ESA’s hjemmeside om Schiaparelli.
• ESA’s hjemmeside om ExoMars Rover.