Exekias

Exekias, græsk pottemager og vasemaler, virksom i Athen ca. 550-525 f.Kr.

Exekias var sin tids betydeligste keramiker, nyskabende som både pottemager og sortfigursmaler. Nogle arbejder er kun signeret af pottemageren Exekias, mens andre har udført malearbejdet; andre igen er både drejet og malet af ham.

På trods af Exekias' forkærlighed for detaljerigdom og -sirlighed er detaljen altid underordnet helheden. Det gælder, når han viser Dionysos i en havstrygende færd, bredt ud over en hel kylix-inderside (Staatliche Antikensammlungen, München),

Achilleus og Aias opslugt af deres brætspil under kampene ved Troja (Vatikanet) eller Aias, der med vanvidsslagen omhu fastgør sit sværd i en jordbunke for at kaste sig på det (Musée municipale, Boulogne-sur-Mer).

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig