Exchequer, (eng., af oldfr. eshequier, lat. scarrarium 'skakbræt', fordi embedsforretninger opr. udførtes ved bord med skakternet dug), engelsk kongeligt embede, oprettet ca. 1100. Embedet omfattede en domstol, revision af regnskaber, regnskabsføring, arkivering, modtagelse af indbetalinger samt udbetalinger på kongens vegne. Exchequers protokoller er bevaret fra 1129.

I moderne tid er The Exchequer i Storbritannien betegnelsen for det ministerium, der har ansvaret for opkrævningen af statsskatter og -afgifter. Ministeriets politiske chef betegnes som Chancellor of the Exchequer, hvilket svarer til den danske minister for skatter og afgifter.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig