Luftfoto af ExCeL London i Royal Victoria Docks i det østlige London.

.

Den østlige indgang til ExCeL London.

.

ExCeL London er et britisk udstillings- og kongrescenter, grundlagt 2000 i det østlige London i Royal Victoria Docks.

ExCeL London rummer to søjlefri udstillingshaller på tilsammen 87.328 m2, der adskilles af en gennemgående 'boulevard' på 12.000 m2, to kongresafdelinger med fleksible møderum, et auditorium med plads til 4500 mødedeltagere samt flere festsale, den største med plads til 2700 spisende gæster.

Desuden ligger der 18 hoteller umiddelbart ved centeret med tilsammen over 3392 værelser. Den samlede mængde af faciliteter gørExCeL London til det største center af sin art i London.

ExCeL London spillede en vigtig rolle under De Olympiske Lege i London i 2012, idet konkurrencerne i hhv. boksning, brydning, judo, vægtløfting og bordtennis fandt sted her.

Der findes parkeringspladser i centeret, der tillige har to Docklands Light Railway stationer med forbindelse til Londons undergrundsbane, en i hver ende af området. ExCeL London ligger desuden tæt på London City Airport.

Lufthavne
London City Airport 3
London Heathrow 38
Gatwick Airport 55
Motorvej M11 2 km
Parkering Betalingsparkering > 3000
Jernbane Eurostar St. Pancras 12 km
DLR/light railway Custom House/Regent 0
Bus Flere lokale linjer

Læs mere i Den Store Danske

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig