Evald Nielsen, 1879-1958, dansk sølvsmed. Efter en studierejse til Tyskland og Frankrig 1903-05 etablerede han eget værksted i København og skabte her korpusarbejder, bestik og især smykker i en karakteristisk skønvirkestil med kraftige, organiske knop- og bladformer, der fandt afsætning i hele Skandinavien. 1918-48 var han oldermand i guldsmedelavet.