Eutyches, d. ca. 454, abbed og presbyter i Konstantinopel. Han var en skarp modstander af nestorianismen og forfægtede en radikal form for monofysitisme, efter ham kaldet eutychianisme, hvorefter kun Kristi guddommelige natur blev anerkendt. I 448 blev han anklaget for kætteri, afsat og forvist; på Kalchedonkoncilet 451 blev dommen over ham stadfæstet.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.