Eusebius Bruun, 9.1.1838-6.10.1891, dansk gærfabrikant. Bruun oprettede den første luftgærfabrik i verden (1881), som byggede på Pasteurs opdagelse af, at gærens vækst fremmes ved tilførsel af luft. Den blev dog ikke nogen succes, men fik stor betydning for den senere gærindustri.