Eurovision er et tv-samarbejde mellem nationale public service-stationer i Europa. Eurovision blev indledt i 1954 og organiseres af European Broadcasting Union (EBU). Samarbejdet er af ikke-kommerciel karakter, og udvekslingen foregår ad elektronisk vej via omfattende landsbaserede tv-net og tv-satellitter.

Et af Eurovisions kendteste projekter er det årlige Eurovision Song Contest, men størsteparten af de udvekslede programmer er sportstransmissioner. Nyhedssamarbejdet udgør en central billedkilde for nationale tv-nyhedsredaktioner. Eurovisionsmodellen har dannet forbillede for andre verdensdeles tv-samarbejde.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig