Europadagen

Europadagen, den 9. maj, mærkedag for EU og flagdag for unionens medlemslande siden 1986 efter en beslutning på EU-topmødet i Milano den 29.9.1985.

Før den tid har Europadagen været fejret den 5. maj, siden 1964 med flagning i anledning af årsdagen for oprettelsen af Europarådet i 1949.

Valget af datoen den 9. maj i EU-sammenhæng skyldes, at den daværende franske udenrigsminister Robert Schuman den 9.5.1950 fremlagde planen om at samordne kul- og stålproduktionen for Frankrig og Vesttyskland samt for de lande, der i øvrigt måtte ønske at deltage.

Dette blev en realitet med Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab, forløberen for EF og senere EU.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig