Europæisk Kulturhovedstad

Europæisk Kulturhovedstad, EU-projekt, påbegyndt i 1985, da EF-landenes kulturministre vedtog årligt at udpege en Europæisk Kulturby (dansk betegnelse senere ændret til Europæisk Kulturhovedstad (European Capital of Culture)) i et af medlemslandene. Året igennem er der i byen forskellige kulturelle arrangementer med det formål at vise Europas kulturelle diversitet, bringe indbyggere tættere på hinanden og bidrage til byernes udvikling. Athen blev udpeget som den første i 1985. Der er siden hvert år udpeget en eller flere Europæiske Kulturhovedstæder.

København var Europæisk Kulturby i 1996, og Aarhus var Europæisk Kulturhovedstad i 2017.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig