Eugen Schönebeck

Faktaboks

Eugen Schönebeck
født:
1936

Eugen Schönebeck, f. 1936, tysk maler og grafiker. En af tysk efterkrigstidskunsts mest mysteriøse skikkelser. Efter studieår i Østberlin flyttede Eugen Schönebeck i 1955 til Vestberlin. Fra 1957 arbejdede han intensivt sammen med Georg Baselitz.

I forbindelse med en fælles udstilling udgav de i 1961 det Erste Pandämonische Manifest, hvori de proklamerede en ny kunst med Antonin Artaud som forbillede: en virkelighedens afbildning i hæslighed, blasfemi og obskønitet. Med et lignenede manifest i 1962 sluttede samarbejdet.

Eugen Schönebecks værk kan betegnes som et abstrakt figurationsmaleri i en lidenskabelig revolutionær tone, forbundet med en kristen-socialistisk utopi. Hans mest kendte malerier er Majakowsky og Moao Tse-Tung (begge fra 1965 og begge på Sammlung Frieder Burdai Baden Baden). I 1966 afsluttede han brat sin løbebane som maler.

Læs mere om tysk billedkunst.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig