Eugène Sue, egl. Marie-Joseph Eugène Sue, 1804-1857, fransk forfatter. Den glødende fortaler for det franske proletariat var selv af velstående borgerlig familie. Sue praktiserede nogle år som marinelæge og skrev samtidig en række populære søromaner. Efter en periode som parisisk dandy, der kostede ham hans fædrene arv, måtte han leve af sin pen. Han udgav flere romantiske romaner, men slog først igennem med den enorme føljetonroman Les Mystères de Paris (1842-43, da. Paris's Mysterier, 1843), en af sin tids største forlagssucceser og en vigtig forudsætning for Victor Hugos De Elendige (1862). Forklædt som parisisk arbejder spiller den tyske storhertug Rodolphe, der er flygtet fra sit fyrstendømme, hvor man ikke har villet anerkende hans ægteskab med en borgerlig pige, rollen som proletarernes frelser og forbrydelsens hævner. Romanens hovedintrige er drivende sentimental. Dens styrke er den gribende skildring af byproletariatets elendighed og de fattige arbejderes håbløse kamp for at holde nøden fra døren, presset som de er af onde arbejdsgivere, kriminalitet og forfærdende boligforhold. I næsten hver episode er der både et gys og en tåre, og Sues forbryderskikkelser er i deres maleriske uhygge fuldt på højde med Balzacs. Det lykkedes virkelig Sue at overbevise sine læsere om, at arbejdernes nød hverken skyldtes ondskab eller moralsk fordærv, men alene de sociale forhold. Publikum engagerede sig så lidenskabeligt i personernes skæbne, at Sue modtog et stort antal breve, hvori læserne selv kom med forslag til de følgende episoder. I den socialkritiske føljeton Le Juif errant (1844-45, da. Den evige Jøde, s.å.) benytter Sue den romantiske middelalderlegende om Jerusalems skomager, ofte kaldet Ahasverus, som et symbol på den evigt undertrykte arbejderklasse. Sues sidste serieroman, Les Mystères du Peuple (1849-56, da. Folkets Mysterier, 1-6, 1850), er socialistisk propaganda, vendt mod stat, kirke og pengemagt, og medførte, at Sue døde som landsforvist i Savoyen.