Etiopien - uddannelse, I perioden 1974-91, hvor uddannelsesvæsenet var stærkt præget af marxistisk-leninistisk ideologi, skabtes en stor afhængighed af udenlandsk bistand. Efter 1991 har uddannelsesvæsenet udviklet sig i en mere liberal retning, men det har været vanskeligt at finde nye finansieringskilder. I 1990 var over en tredjedel af den voksne befolkning analfabeter.

Der er ikke skole- og undervisningspligt, men uddannelse er gratis. Uddannelsessystemet er opbygget med en 6-årig grundskole for 7-12-årige; den gennemføres af 22% af en årgang (1992), og undervisningssproget er amharisk. Derefter følger en 2-årig fortsættelse, der søges af 11% af en årgang (1992). Her foregår undervisningen så vidt muligt på engelsk. Den almene uddannelse kan afsluttes med en 4-årig senior secondary school. Videregående uddannelse tilbydes på tre universiteter og ni andre højere uddannelsesinstitutioner og søges af 0,6% af en årgang (1991).

Læs mere om Etiopien.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig