Etelä-Suomen lääni, sv. Södra Finlands län, region i Sydfinland langs Finske Bugt og den russiske grænse; 30.230 km2, 2,1 mio. indb. (2000). Lenet er et af de seks storlen, som blev oprettet ved en administrativ reform i 1997. Helsinki ligger i regionen, men Hämeenlinna er administrationsby.