Katedralen

.

Broen til Ungarn

.

Esztergom, (lat. Strigonium, slovakisk Ostrihom, ty. Gran), by i Nordungarn 40 km NV for Budapest; 30.900 indb. (2009). Byen ligger ved Donau, som her danner grænse til Slovakiet. Esztergom var hovedstad og residensby for de første konger af Árpáddynastiet. Her blev István 1. født og i 1000 kronet til konge af Ungarn. Han lod den første katolske kirke opføre i Esztergom, og i 1189 blev landets vigtigste bispesæde knyttet til byen.

Under den osmanniske besættelse af Esztergom (1543-1683) måtte ærkebispesædet flyttes, og da det endelig i 1820 blev ført tilbage, vedtog man her at opføre Ungarns katolske hovedkirke. Katedralen stod færdig i 1869. Den er Ungarns største kirke og inspireret af Peterskirken i Rom. Ærkebiskoppens palads, der i dag er museum, byder på en righoldig malerisamling.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig