De generelle sundhedsforhold i Estland har gennemgået betydelige forbedringer siden 1990. Dette kan tilskrives flere faktorer, herunder stigende velstand, øgede investeringer i sundhedssektoren og en indsats for at reducere arbejdsulykker.
Estlands sundhedsforhold
Der ekspederes på Raeapteek, Rådhusapoteket, i Estlands hovedstad Tallinn i 2010. Det åbnede i 1422 og regnes for Europas ældste apotek.
Sundhedsudgifter og antal læger
En akutlæges bil holder til opladning i Tallinn, 2021. En akutlæge kan bl.a. tilkaldes i weekender af forældre til syge børn under 12 år. Et af formålene med akutlægeordningen, som blev indført i 2020, er at tage presset fra akutafdelingen på Tallinns børnehospital. I 2022 havde Tallinns byråd øremærket 115.000 euro til akutlægeprojektet.
Sundhedsudgifterne i Estland er steget markant siden år 2000. På det tidspunkt udgjorde de 5,16 procent af landets bruttonationalprodukt og 10,80 procent af de offentlige udgifter. Nu udgør de næsten 7,5 procent af bruttonationalproduktet og 13 procent af de offentlige udgifter. Denne stigning i sundhedsudgifterne afspejler en øget prioritering af sundhedssektoren.
Antallet af læger per 1.000 indbyggere har været under forandring gennem de sidste 30 år. Der var især en betydelig nedgang omkring årtusindskiftet, hvor antallet faldt til 2,78 i 2001. Siden da er antallet af læger per 1.000 indbyggere begyndt at stige igen, hvilket er positivt for adgangen til lægehjælp.
Spædbørnsdødelighed og levetid
Spædbørnsdødeligheden per 1.000 levendefødte er konstant faldet siden 1990. Som følge heraf var spædbørnsdødeligheden i 2021 mindre end sammenlignet med gennemsnittet for Den Europæiske Union.
Levetidsforventningen for nyfødte er også steget betydeligt fra omkring 70 år til nu at være 76,7 år. Selvom dette tal stadig er lavere end gennemsnittet i EU, er det højere end gennemsnittet for centraleuropæiske og Baltiske lande.
Fertilitetsraten
Fertilitetsraten pr. kvinde oplevede en nedgang under overgangen fra planøkonomi til markedsøkonomi og nåede sit lavpunkt i 1998 med gennemsnitligt 1,28 barn per kvinde. Den er siden steget, især op til 2010, hvor den nåede 1,72 fødte per kvinde, og siden stabiliseret sig omkring 1,61. Denne udvikling påvirker befolkningssammensætningen, med flere ældre og en mindre befolkning, medmindre der er betydelig nettoindvandring.
Udviklingen i fertilitetsraten betyder, at befolkningssammensætningen i Estland er under forandring med et stigende antal ældre og en skrumpende befolkning i det omfang. I det omfang nettoindvandring ikke kan erstatte faldet, viser fremskrivninger, at den estiske befolkning vil falde fra de nuværende 1,34 millioner til 1,19 millioner i 2050.
Antal skoleår
En stofmisbruger får erstatningsmedicin hos en læge i Tallinn i 2005. Estland var i 2017 det europæiske land med det højeste antal narkorelaterede dødsfald, nemlig 130 pr. 1 million mennesker mellem 15 og 64 år. På andenpladsen kom Sverige, hvor det tilsvarende tal var 92, mens gennemsnittet i EU var 23. Især har Estland store problemer med misbrug af fentanyl, som bruges til smertelindring af kræftpatienter. Fentanylmisbruget opstod i 2002 på grund af mangel på opium til heroinfremstilling i forbindelse med krigen i Afghanistan.
Lægehjælp til stofmisbruger i Tallinn, 2005.
Af
Priit Simson/AFP/Ritzau/Scanpix.
Licens:
Begrænset anvendelse
Det gennemsnitlige antal skoleår er steget med næsten 4 år i perioden mellem 1990 og 2021. Dette viser, at flere gennemfører den estiske folkeskole, tager en ungdomsuddannelse og fortsætter med voksenuddannelse.
Faktaboks: Sundhedsforhold i Estland
|
1990 |
2021 |
|
|
Sundhedsudgifter (pct. af BNP) |
Ikke tilgængeligt |
7,47 |
|
Sundhedsudgifter (pct. af offentlige udgifter) |
Ikke tilgængeligt |
13,03** |
|
Spædbørnsdødelighed per 1.000 levendefødte |
14,0 |
1,6 |
|
Læger per 1.000 indbyggere |
3,51 |
3,47 |
|
Levetidsforventning (0-årige) |
69,5 |
76,7 |
|
Fertilitetsrate pr. kvinde |
2,05 |
1,61* |
|
Gennemsnitligt antal skoleår |
9,7 |
13,5 |
* tal fra 2020
Læs mere i Den Store Danske
Fagansvarlig for Estland
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.