Eskilsø, største ø i Roskilde Fjord; 139 ha, 6 indb. (2014). Øen består af flere morænepartier, der er omgivet af marine flader. Litorinahavets aflejringer findes op til 3 m.o.h. I en lille bevoksning på øens nordlige del findes fråd- og kampestensrester af et kloster af augustinerordenen, der blev nedlagt 1175-76. Øen, der er en del af Frederikssund Kommune, blev fredet i 1985.