Faktaboks

Ernst Rietschel
Født
1804
Død
1861

Ernst Rietschels monument for Goethe og Schiller har siden afsløringen i 1857 stået på pladsen foran Deutsches Nationaltheater (tv.) i Weimar. Fotografi fra 1980'erne.

.

Ernst Rietschel, 1804-1861, tysk billedhugger; fra 1832 professor ved kunstakademiet i Dresden.

Med udgangspunkt i senklassicismen arbejdede Ernst Rietschel i en realistisk stil med en emnekreds præget af senromantikkens dyrkelse af kunstnerkult og reformatoriske helteskikkelser.

Hans kendteste værker er bronzegruppen af Goethe og Schiller i Weimar (1852-57) og Reformationsmonumentet i Worms (1858-68), verdens største mindesmærke over Reformationen. Fortolkningen af monumentets Luther-skikkelse er blevet folkeeje, og kopier er opstillet i adskillige tyske byer, bl.a. foran Frauenkirche i Dresden.

Ernst Rietschel samarbejdede endvidere med arkitekten Gottfried Semper ved udsmykningen af Hoftheater (1839-43) og Gemäldegalerie (1851-54) i Dresden. Desuden var han det sachsiske borgerskabs portrætbilledhugger par excellence.

Læs mere om tysk billedkunst.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig