Ernst Otto Beckmann

Faktaboks

Ernst Otto Beckmann
født:
4. juli 1853
død:
13. juli 1923

Ernst Otto Beckmann, 4.7.1853-13.7.1923, tysk kemiker; professor ved universitetet i Gießen 1891, Erlangen 1892, Leipzig 1897 og Berlin 1912. Leder af Kaiser-Wilhelm-Institut für Chemie i Berlin 1912. Beckmann har lagt navn til:

Beckmann-omlejring (1886), en intramolekylar flytning af et nitrogenatom; benyttes ved fremstilling af ellers svært tilgængelige stoffer, fx af ε-caprolactam, der ved 260 °C polymeriseres til nylon-6.

Beckmann-termometer (1888), der kan aflæses med en tusindedel grads nøjagtighed og anvendes ved bestemmelse af molekylers relative masse.

Beckmann-blanding (1889) er en mættet opløsning af kaliumdichromat i stærk svovlsyre; benyttes ved oxidation, fx af alkoholer til carbonylforbindelser.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig