Ernst Fuchs - østrigsk maler og grafiker

Faktaboks

Ernst Fuchs
født:
13. februar 1930
død:
9. november 2015

Ernst Fuchs var en østrigsk maler og grafiker. Efter uddannelse på kunstakademiet i Wien 1946-1950 blev Ernst Fuchs en fremtrædende repræsentant for fantastisk realisme.

Hans visionære, figurative og detaljerige billeder viser bibelske scener, portrætter og manierede fantasier med mystiske og erotiske undertoner.

De er inspireret af kunstnere som Albrecht Dürer, Matthias Grünewald og Gustave Moreau samt de franske surrealister, som han tidligt fik kontakt med.

Ernst Fuchs udgav i 1966 programskriftet Architectura Caelestis.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig