Faktaboks

Ernst Bruun Olsen
Født
12. februar 1923
Død
2. januar 2011

Ernst Bruun Olsen, 12.2.1923-2.1.2011, dansk dramatiker og instruktør. Ernst Bruun Olsen blev født i Nakskov og læste siden på seminarium og Kunsthåndværkerskolen, inden han blev uddannet som skuespiller på Odense Teater.

Som mange andre dramatikere i sin generation debuterede han i Radioteatret (1958), og fra 1960 skrev han også til TV-teatret. Han iscenesatte selv størsteparten af sine stykker.

Sit afgørende kunstneriske og populære gennembrud fik han på Det Kongelige Teater i 1962 med musicalen Teenagerlove (musik af Finn Savery), en satire over underholdningsindustrien med udgangspunkt i en popstjerne, der på sin vej mod toppen forråder sin kærlighed og sin klasse. Stykket blev en succes, der tåler sammenligning med Kjeld Abells Melodien, der blev væk godt 25 år tidligere.

Et stærkt socialt engagement var drivkraften i Ernst Bruun Olsens nutidsskuespil og historiske lærestykker. Til de første hører Bal i den borgerlige (1966) om en arbejderfamilies borgerliggørelse, med tydelig adresse til Socialdemokratiets kulturpolitiske svigt, og Prometeus i saksen (1981), der vittigt og grumt udleverer mediernes selvcensur.

I det sidste stykke findes en ironisk distance, der også præger de historiske dramaer, indledt med De fredsommelige (1969), henlagt til Karl Gustav-krigen 1658-60; tematisk (de små i de stores krig) og formmæssigt ses indflydelsen fra Bertolt Brecht.

I mange af Ernst Bruun Olsens historiske stykker sættes teatret til debat; det gælder Den poetiske raptus (1976), hvor Ludvig Holberg og Grønnegadeteatrets skuespillere bringes på scenen, Claire Lacombe og den store revolution (1989), der har en hidtil upåagtet skuespillerinde som heltinde, og Betty Nansen på Betty Nansen (1991), en hyldest til den berømte kvinde, der gav teatret navn. I alle tre stykker drejer det sig om kunstnerens og teatrets ansvar i ulvetider.

Mens det sociale engagement og temaerne var konstante og undertiden en smule forudsigelige, vekslede Ernst Bruun Olsen med stilsikker elegance, der røber den sande teatermand, mellem en rigdom af former, der strækker sig fra psykologisk realisme over musical og satire til det store totalteater.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig