Erno Müller

Faktaboks

Erno Müller
født:
1917
død:
2005

Erno Müller, 1917-2005, dansk skuespiller. Efter sin debut i 1938 kom Erno Müller i 1946 til Odense Teater og i 1963 til Aarhus Teater, hvor han allerede i 1960 havde nået et højdepunkt i sin karriere som Herodes i En idealist.

Begge steder spillede Müller i kraft af sit maskuline talent et stort, overvejende moderne repertoire: Jean-Paul Sartre, Jean Anouilh og Harold Pinter. Fra 1979 var han ved Det Kongelige Teater, hvor han placerede sig sikkert med roller i bl.a. Filumena (1979), Den vægelsindede (1984) og Sorg klæder Elektra (1991).

Derudover spillede Erno Müller stjerneskuespilleren i Påklæderen (Nørrebro Teater 1982) og titelrollen i John Gabriel Borkman (Det Danske Teater 1985). På film var han bl.a. med i Hvad med os? (1963) og Min farmors hus (1984).

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig