Erna Solberg

Faktaboks

Erna Solberg
Født
24. februar 1961, Bergen, Norge
Erna Solberg, 2016.

Artikelstart

Erna Solberg er en norsk politiker fra partiet Høyre. Hun var Norges statsminister fra 2013 til 2021.

Erna Solberg, der er cand.mag. i bl.a. statsvidenskab og sociologi, blev i 1989 medlem af Stortinget og var bl.a. kvindepolitisk leder. I perioden 2001-2005 var hun kommunal- og regionalminister. I 2004 efterfulgte hun Jan Petersen som partileder.

Ved valget i 2013 opnåede Høyre en betydelig fremgang, og Erna Solberg overtog statsministerposten fra Jens Stoltenberg. Hun var herefter leder af en borgerlig regering bestående af partierne Høyre og Fremskrittspartiet med Venstre og Kristelig Folkeparti som støttepartier.

Ved valget i 2017 gik alle fire partier tilbage, men regeringen fortsatte. Den blev i januar 2018 udvidet med Venstre og i 2019 med Kristelig Folkeparti. I januar 2020 forlod Fremskrittspartiet regeringen.

Valget i 2021 blev et stort nederlag for Høyre og Solberg, som gik tilbage med over fire procentpoint og kun fik 20,4 % af stemmene. Solberg-regeringen måtte gå af og blev i oktober 2021 erstattet af en regering under ledelse af Jonas Gahr Støre fra Arbeiderpartiet.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig