Faktaboks

Ermanno Wolf-Ferrari
Født
1876
Død
1948

Ermanno Wolf-Ferrari, 1876-1948, italiensk komponist. Ermanno Wolf-Ferraris tysk-italienske afstamning og virke i fødebyen Venedig og i München afspejles i hans effektfulde, men noget upersonlige, senromantiske og neoklassiske blandingsstil.

Ermanno Wolf-Ferrari skrev kor- og kammermusik, men er mest kendt for sine buffooperaer i 1700-tallets pastiche, fx De fire bondeknolde (1906), den veristiske Madonnas juveler (1911), den allegoriske, delvis Wagnerinspirerede Himmelsklædningen (1927) og Sly, et tragisk drama om et ufølsomt samfunds forhånelse af kunstneren (1927).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig