Erling Schroeder var en dansk skuespiller, sceneinstruktør og teaterleder. Efter debut på Det Kongelige Teater 1926 var Erling Schroeder tilknyttet teatret til 1927 og igen 1930-33 og var i mellemtiden ved Aarhus Teater.
Hans smukke, lidt vemodige ydre gav ham tidlig store romantiske roller, fx rollen som komponisten Weyse i filmen Jeg har elsket og levet (1940). Som charmerende elegantier spillede han Macheath i Laser og Pjalter (1937) og grev Danilo i Den glade Enke (1938).
I Livet er jo dejligt, Riddersalens store succes 1943-44, udviklede han sig som karakterskuespiller. Han ledede dette teater 1943-47 og 1950-53 med dristige udspil som Albert Camus' Caligula (1947) og Jean Genets Pigeleg (Stuepigerne) (1951).
Erling Schroeder var især skuespillernes og samspillets instruktør i et moderne repertoire, fx Lang dags rejse mod nat (1957) på Det Kongelige Teater og Balkonen (1963) på Det Ny Teater. Hans særlige evne førte bl.a. Ghita Nørby til et seriøst gennembrud i En duft af honning på Allé-Scenen (1960).
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.