Erling Følner, 18.11.1919-10.10.1991, dansk matematiker, professor ved Danmarks Tekniske Højskole 1954-74. Følner publicerede sammen med Harald Bohr en omfattende undersøgelse af generaliserede næsten-periodiske funktioner, som han i sin doktorafhandling fulgte op med yderligere undersøgelser. Senere har han publiceret vigtige resultater om næsten-periodiske funktioner på grupper med anvendelser på gruppeteori.