Faktaboks

Erling Dinesen
Født
25. februar 1910
Død
17. september 1986

Erling Dinesen, 25.2.1910-17.9.1986, dansk politiker. Erling Dinesen var fra 1949-63 formand for Dansk Handels- og Kontormedhjælperforbund. 1963-76 var han arbejdsminister i skiftende socialdemokratiske regeringer. Han stod i spidsen for vigtige ændringer i arbejdsmarkedspolitikken og spillede som J.O. Krags hovedrådgiver og fortrolige en vigtig rolle til og med 1972.

Erling Dinesen var medlem af Folketinget 1964-79 og af EF-parlamentet 1977-79. Han var næstformand for Socialdemokratiet 1969-73 og konstitueret formand 1972-73.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig